1

Jeg er stolt af at kunne præsentere dig for værker, der alle er blevet til som produkt af fantasi og skaberglæde

Velkommen til min hjemmeside, hvor du kan se et lille udvalg af mine malerier og smykker

svanekjaer.dk

Lene svanekjaer unikakunst

Jeg født i 1963 og har tegnet, malet og skabt designs hele mit liv. De genstande, som du kan se her, er udvalgt blandt min årelange produktion. Nogle er solgt, nogle er i privateje og nogle er til salg.

 

Mine billeder skabes gennem månedlange processer på lærred med adskillige lag akryl, der tilføjer varieret dybde til strukturen i billedet.

Jeg leger med mange stilarter og teknikker, så mine billeder er meget forskellige. Alle billeder beskyttes og fixeres med højglans fernis og de fleste fæstes uadskilleligt til en bred metallisk svæveramme. Det er ikke usædvanligt, at jeg har arbejdet med et billede i 10-18 måneder, førend det har fået sit endelige udtryk.

Mine smykker har mange anvendelsesmuligheder, fordi de gennem utraditionelle materialevalg fx er både feminine, rustikke eller tåler vand. Jeg knytter ofte med fx lædersnørre, reb, flagline, tørresnor - og bruger ler-, metal-, plast-, glas- eller træperler.

I det daglige arbejder jeg ikke udelukkende med min kunst. Jeg er blandt andet uddannet sygeplejerske og førstehjælpsinstruktør og har undervist på social– og sundhedsuddannelserne.

Skabertrangen har gennem hele mit liv fået større og større vægt og giver mig en uniq mulighed for at lade mine drømme og tankespind sive gennem fingrene ind i mine værker. Målet for mig er, at mine billeder skal sprede glæde og måske også lidt forundring.

                                                                  VELKOMMEN :-)

svanekjaer.dk

Lene svanekjaer unikakunst

OG LIDT AF DET HELT NYE

Byen med solskin og balloner  (40 x 40) - Begge billeder er SOLGT på udstillingen i Løkken 2012

”Bølgen” Hvem er de små ansigter?  - 30 x 40cm. Fantasien kan få plads til at bølge med i dette billede og få et smil med på vejen derhen... Reliefstruktur og naturligvis grøn ramme.

”Dream-spinn” Hvirvlende drømme, som måske forløses  i den yderst spids… Acryl og lakdrys på lærred. 50 x50 cm. Fed fernis, der blinker med lakdrysset. PRIVATEJE

Livstræet” Rodfæstet og alligevel med bevægelsen udad, næsten som en fødsel…. 15 x15cm. Fed og dyb struktur, næsten reliefagtigt, i maling og udtryk. Glinser med gylden fernis og rustik træramme

  

                                                  Kontakt pr mail:     lene@svanekjaer.dk               Kontakt telefonisk:     Mobil: +45 2291 2133   (der kan ikke lægges telefonbesked)

Drømmeland fyldt med oplevelser  begge 40 x 40 — PRIVATEJE

Forårssommerfugle begge 30 x 30 -  Doneret som gevinster til Stofskifteforeningens jubilæumskonference 2017

”Hvirvelvind” sådan blæser det— enkle farver med effektfuld kobber. I hvid ramme. PRIVATEJE